tirsdag den 10. marts 2015

Tips til en bedre privatøkonomi

Vores blog omhandler normalt privatlån, men i denne artikel skifter vi kortvarigt fokus til privatøkonomi. Det er nemlig et område der optager alle danskere og er i tæt relation til lånemarkedet.

Det er nemlig ofte personer med rod i økonomien, der får brug for at søge diverse forbrugslån online. Vi ønsker det bedste for vores brugere, så her får du 10 privatøkonomiske tips, du nemt kan integrere i hverdagen.


10 tips til en sundere økonomi


1. Lav en madplan
Madvarer er én af de største udgiftsposter i mange familier. Med en madplan, ved du præcis hvad der skal handles og det gør det nemmere at købe stort ind.

Vigtigst af alt, bør det begrænse dine impulskøb i supermarkederne.

2. Skær ned på biograf- og byture
Ja, det lyder kedeligt, men det er dyrt at tage i byen en lørdag aften. Selv en tur i biografen koster hurtigt 500 kroner for to personer.

Det er mange penge at hive ud af budgettet, specielt hvis det sker flere gange om måneden. Nu er et liv uden byture jo ikke sjovt, men sørg for ikke at bruge alt for mange penge!

3. Sælg brugt
Ja, sælg brugt er et gammeldags men brugbart tip. Du kommer af med en masse ragelse og kan der spares 2-4.000 kroner er det to fluer med én smæk.

Der findes mange gode sider til formålet, hvoraf Den Blå Avis nok er den mest udbredte i Danmark.

4. Stop ligegyldige abonnementer
Vi danskere har mange abonnementer og flere af dem har vi ikke rigtig glæde af. Det kan være til et magasin eller til et fitnesscenter. Medmindre du har stor glæde af dem, bør du helt sikkert opsige dem.

Igen, kan det hurtigt være en besparelse på 3-500 kroner hver måned. Mange penge for de fleste familier.

5. Gå efter billigt kød
Gør du brug af slagspriserne på kød i supermarkederne. Så snart de nærmer sig udløbsdatoen, bliver det typisk sænket med 10-20 kroner. Det er en stor procentvis besparelse, så vær særligt opmærksom på denne mulighed.

6. Tjek forsikringer
Hvornår har du sidst tjekket dine forsikringer? Der kan være mange penge at spare, specielt fordi mange danskere har både bilforsikring, indboforsikring og ulykkesforsikring.

Vi snakker om flere tusinde kroner om året, hvis ikke mere. Så gør dig selv den tjeneste at tjekke forsikringerne og din a-kasse for den sags skyld.

7. Omlæg boliglån - hvis det er fordelagtigt
Du skriver vi omlæg boliglån meget bestemt, men det er selvsagt kun hvis det er fordelagtigt. I de seneste måneder har tusindvis af danskere omlagt deres boliglån, for at udnytte til vanvittig lave renter på markedet.

Du bør gøre det samme, så længe renteniveauet er historisk langt nede. Det er i hvert fald helt gratis at få undersøgt mulighederne.

8. Indfør en fast slikdag
De fleste familier har kun en fast slikdag for børnene, men har du selv en sød tand? Der er god fornuft i at indføre en fast slikdag (fx. fredag eller lørdag) hvor I må spise slik i familien. Det giver Jer en gulerod, men vil helt bestemt begrænse Jeres forbrug af slik, chips og chokolade.

Det er alle ting der er dyre, omend det er usunde ting du reelt kan undvære. Så vær sund og styrk din økonomi - to fluer med ét smæk!

9. Tag cyklen - til de korte ture
Nu til ét af de tips, der nok er sværest at efterlade. At droppe cyklen til fordel for bilen eller bussen. Specielt på de korte ture under 5 kilometer, bør du gøre dette.

Det er specielt i opstarten af bilen bruger meget benzin/diesel og hvorfor ikke få lidt ekstra motion? I løbet af 365 dage bliver det en væsentlig besparelse.

10. Energioptimer hjemmet

Energioptimering er lidt et langskud, da det kræver penge på kontoen. Omvendt er det en rigtig god investering, der endda kan være et lån værd.

Der kan spares mange penge på udskiftning af utætte vinduer/døre eller ved at efterisolere hjemmet. Så har du lidt på kistebunden, vil de helt sikkert blive forrentet godt her.

Start med et energitjek, så du bliver klogere på husets tilstand.


Tag de råd med dig som du kan bruge. Det er klart bedre at følge 5 tips, frem for ingen. Hvis du har lyst til at se flere råd til en sundere økonomi, giver Mobity dig ligeledes 10 råd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar